Forældremyndighed, bopæl & samvær
Vi hjælper med at finde de bedste løsninger for dine børn i svære overgangsfaser med fokus på barnets trivsel.
Børnene i centrum
Forholdene omkring ens børn er altid følsomme og af stor betydning. Når forældre går fra hinanden, kan spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær desværre ofte blive et stridsområde. Vores fokus er altid at finde en løsning, der sætter barnets trivsel først.
Vejen gennem Familieretshuset og Familieretten
Kan man ikke selv løse uenigheden, indbringes sagen for Familieretshuset og eventuelt videre til Familieretten. Her lægges der afgørende vægt på, hvad der er bedst for barnet. Alt efter barnets alder og modenhed vil de også blive hørt i processen, så deres stemme bliver en del af beslutningsgrundlaget.
Sagerne kan bl.a. omhandle forældremyndigheden, barnets bopæl og samværets omfang. Sager i Familieretten vil blive lagt ind på den elektroniske sagsportal www.minretssag.dk.
Din støtte i en svær tid
Det er en god idé at tage en advokat med på råd tidligt i forløbet. Vi hjælper dig med at forstå dine rettigheder og navigere i de juridiske rammer – uanset om det drejer sig om møder i Familieretshuset eller sagsførelse i retten. Hos Advokathuset har vi stor erfaring med denne form for sager. Vi forener juridisk professionalisme med en dyb forståelse for den følelsesmæssige konflikt, du står i som forælder.
Vi hjælper med:
Bistand i Familieretshuset
Sagsførelse i Familieretten
Udarbejdelse af samværsaftaler
Rådgivning om bopælsret
Forældremyndighedssager
Vi er ansvarsforsikret & Medlem af Advokatsamfundet
Vigtigt at vide om sagen:
Frit advokatvalg & Fri proces
Der er frit advokatvalg, såfremt man vælger at have advokat tilknyttet. Advokaten vil hjælpe med at søge fri proces til dækning af udgifterne, hvis der er tale om en sag ved Familieretten. Kan der ikke opnås dækning, gives der om muligt en fast pris på arbejdet.
Hjælp til Familieretshuset
Du kan vælge selv at betale for, at advokaten deltager i møder ved Familieretshuset eller er behjælpelig med breve dertil. Det giver ofte en større tryghed i en proces, der ellers kan føles uoverskuelig.
Gratis formøde
Ring og drøft sagen med os, eller bestil et gratis formøde til vurdering af dine muligheder. Det er særligt vigtigt, at der er kemi mellem dig og advokaten, så du er tryg hele vejen igennem – det vedrører jo ens guldklumper!
"Vi kæmper for dine rettigheder med faglig tyngde og menneskelig indsigt. Du skal aldrig føle dig alene i retssystemet."
Advokathuset Esbjerg // Forældremyndighed, bopæl & samvær